Stressmåling er faktuelt en usikker affære.


De første spørgsmål vi alle stiller os, når vi mærker stressen, er:

Hvor stresset er jeg, er det nødvendigt at stoppe, eller kan jeg bare knokle videre?

Out of control!

Stressramte har mistet deres kontakt og kontrol med kroppen og sindet på en lang række områder. Derfor har de ikke en klar erkendelse af, hvor galt det er fat. De har med andre ord mistet kontrollen over dem selv på vitale områder – den kontrol ønsker de genoprettet.
En måde at forsøge at genskabe kontrollen på er måling af konkrete værdier. Tal målt og holdt op mod andres.
En måle-tendens, der spreder sig i hele vores tilværelse i disse år på stadig flere områder på godt og ondt. Men mere om det en anden gang.


Ja stress kan måles!

Men giver det mening og værdi? Det kommer jeg tilbage til. Lad mig først gennemgå nogle af de målemetoder, vi har til at forsøge at fastlægge det aktuelle stressniveau hos en person.

Blodprøver:
Ved at udtage en række blodprøver er man i stand til at måle indholdet af stresshormoner i blodet. Prøverne skal udtages over en del gange i løbet af flere døgn. Årsagen er, at en blodprøve alene giver værdierne af stresshormoner på det pågældende tidspunkt, og vores ”beholdning” af stresshormoner svinger meget over døgnet.
Sundhedsstyrelsen betragter blodprøveanalyser i relation til stress som irrelevante.

Spytprøver:
Personen udtager selv hjemme over typisk en uge 4-5 spytprøver pr. døgn. Den efterfølgende analyse giver et billede af koncentrationen af stresshormoner hos personen fordelt over tidspunkterne for prøvetagningen den pågældende uge.
Analysen gennemføres i privatregi. Der er ingen medicinsk evidens på værdien af resultatet, og de mulige anvendelser af resultatet har i forhold til at hjælpe personen ud af stress. Problemstillingen er den samme, som nævnt herover under blodprøver.


Stresstest:
Der findes på Internettet en stor mængde af stresstests, der ved spørgsmål forsøger at afdække mængden af stresssignaler og symptomer hos testpersonen.
Disse tests har svært ved at stå alene, hvis de skal give mening og danne grundlag for vigtige beslutninger om, hvad man skal gøre, og om man har vedvarende stress. Testene har en tilbøjelighed til at give det svar, man søger. I bedste fald scorer en stressramt ganske højt, i værste fald alt for lavt og bekræftes dermed i, at der ikke er noget i vejen – og det er jo det, man helst vil høre. Og så knokler man videre!

Ull Meter testen:
Ull Meter er en håndholdt måleenhed, der trykkes mod området på brystbenet i højde med brystvorterne. Samme område som trykstedet ved hjertemassage. Ull Meter afgiver derefter en talværdi svarende til det tryk, der er skabt, frem til smerten bliver uudholdelig, eller en afværgebevægelse fandt sted hos testpersonen. Tallet skal derefter ses som udtryk for stressgraden hos personen.
Udfordringen her er, at vi som mennesker har meget forskellige smertegrænser. Et faktum er dog, at det nævnte område bliver tiltagende ømt ved stress. En ømhed, der ligeledes aftager i takt med, at stressen aftager.
Du kan selv prøve og mærke efter med dine fingerspidser, når du ligger på ryggen.

Blodtryk:
Man skal altid kende sit blodtryk. Talværdien af blodtrykket kan ikke stå alene i relation til en stressvurdering. Der er ingen evidens, for at blodtrykket altid stiger ved stress. Ved langvarig stressrespons ses dog typisk et let til middel forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk skal altid udredes og behandles af læge.
Normalt blodtryk ligger på 140/80.

Puls:
En stresspuls er forhøjet 30 % eller mere i forhold til, hvad den normalt er hos personen.
Pulstagning er en nem, gratis og ganske valid test. Din hvilepuls er den puls du har, når du har siddet stille i 10 min. og slappet helt af (og ikke har røget). Hvilepulsen må ikke været steget 30 % eller mere fra din normale hvilepuls.
Metoden kræver naturligvis, at du kender din hvilepuls, inden du bliver stresset. Men der er ofte tale om en normalværdi, der ligger på mellem 55 og 65 slag pr. min. Det vil sige, at en stressplus indtræder mellem 71 og 85 slag pr. min., afhængigt af normalpulsen.
Ofte ser jeg stressramte klienter med en hvilepuls på mellem 90 og 120 slag pr. min.
Vær opmærksom på, at nikotin øger pulsen i op til 20 min. efter, rygningen er ophørt.


Der er ikke rigtig målinger, der virker til andet end at give svaret – måske!

Den bedste stressudredning er en kombination af nogle af ovenstående målinger og en stresskonsultation med en god snak, der kan give et samlet billede og vurdering af hele personen og det aktuelle billede af udfordringer, stress-signaler og symptomer.


Husk!

Jo før du bremser din stress, effektivt og konsekvent, jo før er du fri af stressen igen.

Læs mere her om tegn på stress

0   kommentarer

    Der er endnu ingen kommentarer

Kommenter

Kontor

Strandbakken 10,
3600 Frederikssund
Telefon:
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |