Hvad stiller jeg op med min stressramte kæreste?

Når kæresten, konen eller manden går ned med stress, er det en hård og lang opgave at stå ved siden af at hjælpe og støtte. Det ofte reducerede niveau af testosteron hos stressramte gør det samtidig vanskeligt at give og modtage kærtegn fra sin partner.

Stress tager meget fra os, men stress bør ikke ende med at tage vores parforhold. Stress kommer ikke på en eftermiddag, men er noget, vi får opbygget over lang tid. Stille og roligt bliver vi mere og mere belastet af opgaver, problemer, ting, som vi ubevidst eller bevidst opfatter som truende, alt imens vi binder tænderne sammen indtil den dag, hvor kroppen siger fra overfor den langvarige overbelastning. 

Stress er en fysisk reaktion i kroppen med stresshormoner på en psykologisk opfattet trussel eller fare. En reaktion, der bringer os i et vedvarende alarmberedskab, som kroppen skaber, for at vi kan overvinde faren – så vi kan overleve.

I kampens hede for at overleve, slider vi også på vores sociale relationer og ikke mindst på relationerne til vores kære. Dem vi har mest brug for, dem, der kan og vil hjælpe os. Det er dem, vi har brug for, og det er dem, vi kræver mest af og giver mindst tilbage til i den periode, hvor stressen har fat i os.

Husk, der er stor forskel på at være stresset og at have stress. Vi får stress af at være stresset over lang tid, typisk over 6 til 18 måneder.

Tilbage til, hvad du kan gøre, hvordan du hjælper din kæreste, kone eller mand, mens de kæmper den hårde kamp med at komme fri af stressen igen.

Hvad skal og kan jeg gøre?

Kort sagt, skal du give hende eller ham – ro, rum og omsorg samt tryghed for, at du er der for vedkommende, at du ikke går, at du måske ikke helt forstår, hvad der sker, men at du accepterer det med tålmodighed. Den tålmodighed, du også ville forvente af ham eller hende, hvis du var syg eller havde stress.

Husk at passe på dig selv.

At skulle støtte og hjælpe i månedsvis kræver sin mand eller kvinde Det er en utaknemmelig opgave, og du er derfor selv i farezonen for at udvikle stress. Tænk positivt – find en fortrolig at tale med, én du kan læsse lidt af på. Du skal ikke læsse dine problemer over på den stressramte, det hjælper ikke, det er at puste til al den dårlige samvittighed og svækkede selvværd, som den stressramte allerede slås med.

Afvisning af kærtegn og opmærksomhed er en del af festen. Den stressramte vil i perioder have svært ved at rumme andet end sig selv, og selv det kan nogle gange virke håbløst. Ubehaget og humøret svinger hele tiden fra time til time fra dag til dag. Så, når man lige synes, at nu er vi kommet fri – vælter det igen. Sådan er det, accepter det og glæd dig over de øjeblikke, der er gode – gør du det, og er du vedholdende i din støtte, vil de gode øjeblikke vinde og hurtigt blive de fleste.

Får jeg nogensinde min ”gamle” kone/mand tilbage? 

Det er et spørgsmål, jeg ofte får af mine klienters kærester, og svaret er ja, men det tager noget tid og ofte lang tid. Til gengæld får du en stærkere og klogere kone/mand, der vil være dig evigt taknemmelig for din uvurderlige støtte gennem en svær tid. 

Husk! Selvom det er svært og utaknemmeligt i nuet at støtte og hjælpe en stressramt, så har han eller hun det værst.

Udfordringen som kæreste, ven eller kollega til en stressramt kan du læse mere om i ”Bogen om vores stress”, som du kan læse om her og som du fx finder her på SAXO.com. 

Læs også: Stress truer dit parforhold her

0   kommentarer

    Der er endnu ingen kommentarer

Kommenter

Kontor

Strandbakken 10,
3600 Frederikssund
Telefon:
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |