Unge og stress

Stress kan ramme os alle – der er grundlæggende ingen forskel på, hvad der sker i kroppen af stressrespons og efterfølgende stresssymptomer, hvad enten man er 14 eller 65 år. 

At have stress og at være stresset er to helt forskellige ting. Stresset er man i nuet, når man skal yde noget ekstra, stress har man, når kroppen og psyke siger fra efter lang tids stressrespons, typisk 6-18 måneder.

Den langvarige stress er netop udtryk for, at personen har været overbelastet gennem lang tid. At personen har tilsidesat sine grundlæggende behov for hvile og restitution. Er blevet presset og/eller har følt sig presset til at tilsidesætte egne behov – primært for hvile. Eller at personen fx har følt sig jaget eller truet på sin accept hos omverdenen og derved har opfattet en risiko for social eksklusion.

Det handler meget om erfaring

Forskellen mellem stress hos unge og ældre er alene et spørgsmål om forskelligheden i påvirkningen og belastningen. Kroppens reaktion på belastningen er den samme.

Skoleelever bliver stillet over for andre typer af udfordringer og pres end ældre gør, og deres verdensbillede bygger naturligt ikke i samme grad på livserfaring. Det er både godt og skidt. 

Skidt, fordi de endnu ikke har opnået solid erfaring med, hvad de kan og ikke kan klare, når de møder opgaver, kriser eller udfordringer i livet. Ligesom de naturligt heller ikke i samme grad som ældre har erfaring med tidligere at have fejlet og ikke kunne løse en given opgave.

Og godt, fordi de unge ikke i samme grad bærer erfaringen med og bekymringen om alt, hvad der kan ske og går galt, og om hvad de ikke kan. Den ældre har til gengæld oven i livserfaringen netop bekymringen om alt det, der kan gå galt. Bekymring er den anden side af erfarings–mønten.

Disse forhold – på dette tidspunkt i livet – giver de unge en naturlig, lavere frygt for fremtiden, hvilket er godt, når man skal udvikle sig og afprøve livet. 

Det er også her relevant at tale om robusthed. Vi skal huske, at vi ikke kan være generelt robuste, men at oplevet og tillært erfaring giver os en grad af robusthed i en given situation. En sådan robusthed bygger på, at du forventer at kunne klare opgaven, krisen eller problemet, men husk også på, at robustheden ikke er uendelig.

Er der entydige faktorer, der er årsagen til det høje niveau af stress hos piger mellem 16 og 24?

Nej, ikke nogen entydige, men en faktor er fx krav til sig selv og andres krav, eller forventede krav, kombineret med den manglende erfaring og ønske om, at alt udvikles og skabes hurtigt, og at det skal være perfekt, at jeg skal være med i alt. Det er fx faktorer, der danner et solidt grundlag for ubalance mellem krav og ressourcer. Husk! Krav er ikke kun andres krav til dig, men også dine krav til dig selv. 

Der er i tiden kommet en trend, der skaber et krav eller en forventning om, at vi skal hurtigt gennem barndommen og ungdommen, at vi hurtigt skal blive voksne. Her skal vi huske, at ting tager tid. Vi kan ikke med succes forcere os gennem livet og den udvikling, der skal skabe sunde, stærke og hele mennesker. Her har vi faktisk et generelt problem – at vi ikke har tid til nuet – for vi skal hurtigt videre til fremtiden.

Hvad kan vi gøre?

Alle skal vi rette fokus på vores mentale sundhed. Mental sundhed er et effektivt værn mod stress, angst og depression.

Vi skal helt akut som samfund have massiv oplysning om at styrke vores mentale sundhed – helt i stil med den mangeårige kampagne for, at vi skal leve fysisk sundere – KRAM faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Den kampagne har været effektiv, men desværre har den også helt flyttet fokus fra vores mentale sundhed.

Mental sundhed skabes gennem tre faktorer: Det sociale miljø, Søvnen og Balancen. Ser vi på de unges liv og adfærd, er der generelt underskud på alle tre områder.

Det sociale miljø blandt skolekammerater og veninder er ofte hårdt og krævende, søvnen nedprioriteres til fordel for fællesskab, lektier, fester, projekter, sport og interaktion med venner. Balancen mellem krav og ressourcer, aktivitet og hvile samt mellem opgaver og kompetencer/erfaring er røget. For vi skal og vil det hele, og vi skal være den bedste til det hele.

Kravet om at fungere godt i et fællesskab indeholder også krav om at interagere med andre, man ikke selv har valgt. At man ikke kun er OK som elev, når man løser skolens opgaver, men at man også skal være OK som skolekammerat. Er man ikke OK på begge områder – er man bare ikke OK!

Det er den samme sammensmeltning, vi ser på arbejdsmarkedet. Lykkes vi ikke med denne sammensmeltning ligger den sociale eksklusion som en mulig forlænget konsekvens. Det er på arbejdspladsen og i skolen ikke nok at være fagligt OK – derfor er du heller ikke OK som menneske og som dig, hvis du ikke lykkes på både den sociale og faglige del. Dette dobbeltpres er én af flere væsentlige årsager til overbelastning, der fører til stress.

Der er ikke entydige løsninger på stress, men det starter med balance og mental sundhed for unge som ældre.

Men lad mig nævne nogle områder, hvor vi kan gøre noget. Og det er områder, hvor det er den enkelte, der kan og bør/skal gøre noget, det er ikke samfundet, der kan gøre noget på disse områder. Vi kan ikke lovgive os ud af stress.

For det første – vi vil mere, end vi kan klare, og vi kan klare mere, end vi kan tåle. Så det handler om at sætte tempoet ned, at se på mængden af krav, forventninger til os selv, at få dem i balance og i et omfang, som vi kan leve godt med.

Vi skal give os tid til nuet. Sætte farten ned i jagten på det næste og på fremtiden.

Vi skal opprioritere vores søvn. Søvnen skal have førsteprioritet, dagen og vores aktivitet skal slutte. Det vil sige en sund opdeling af døgnet – med 8 timers aktivitet, 8 timers fritid og 8 timers søvn.

Og så skal vi skabe og fastholde balance mellem aktivitet og hvile, mellem opgaver og kompetencer og mellem opgaver og tid. Husk her, at du kun har 24 timer i døgnet, og du får ikke mere, uanset hvor meget du prøver.

Det handler om adfærden – ikke om teknikken.

Din smartphone og de sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat er grundlæggende ikke et problem. Problemet er, hvordan vi bruger dem, om vi måske er drevet over i at misbruge dem i stedet for blot at bruge dem til gavn for os selv.

Til sidst skal vi give os tid til at være den, vi er, barn, ung eller voksen, hver ting til sin tid og en ting ad gangen, så når vi det hele i god stil.

Husk! At hvis du ikke er dig selv, passer på dig selv og har det godt med det, kan du ikke være alt det, du gerne vil for alle de dejlige mennesker, du vil så meget godt for. Det kræver nemlig, at du har det godt og er i god balance med dig selv – for ellers brænder du ud.

Det starter og slutter med dig selv, så pas på dig selv – du er den første og vigtigste i dit liv!

Eksempler på nogle stressfaktorer hos unge (i ikke prioriteret rækkefølge):

  • Sociale relationer og krav
  • Frygten for social eksklusion
  • Krav og forventninger, der er i ubalance med alder og erfaring (reel robusthed)
  • At ville og skulle mere end man har tid til
  • Utryghed (mangel på et livs lært robusthed)
  • Nedprioritering af søvn og hvile
  • Karakterer og fremtid (forventning og ønsker)
  • Familieforhold (konflikter, sygdom, misbrug, mangel på omsorg og tid)
  • Tro og antagelser om, hvad andre forventer
  • Medie- og reklamepres om det perfekte

Læs mere i de andre indlæg om stress, og hvad vi  kan og bør gøre her på siden!

Hør også Podcast om Unge og stress her

0   kommentarer

    Der er endnu ingen kommentarer

Kommenter

Kontor

Strandbakken 10,
3600 Frederikssund
Telefon:
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |