Du skal ville det!


Når vi skal slippe for stressen, hvad enten den har fået fat i os, eller vi fornemmer, at den er på vej, så er det helt afgørende, at vi vil det, at vi vil de forandringer, der er helt nødvendige, for at det lykkes.

Det er svært at komme ud af stressspiralen. Jo længere vi er i den, jo hurtigere kører den rundt med os.

Stress kommer ikke bare fra den ene dag til den anden, men sniger sig ind på os. Den langvarige og kroniske stress – den som vi altid taler om, ikke den korte stress, for den slipper vi jo bare igen, men den kroniske stress, som opbygges over lang tid med belastninger, som bliver til overbelastninger, og som til sidst bliver for meget, så meget, at kroppen siger fra med smerter, ubehag, søvnbesvær og ikke mindst træthed, både fysisk og psykisk.

Du skal ville forandringer, når du skal fri af den langvarige stress.

At komme fri af kronisk stress kræver forandringer, men du kan i din stresstilstand ikke bare identificere og skabe forandringer samt gennemføre dem. Hjernen er i stresstilstanden ikke god til analyser og rationelle beslutninger. De nødvendige forandringer er dine individuelle forandringer og justeringer af dine rutiner, vaner og holdninger i en travl hverdag og et travlt liv, hvor alt det du gør, giver mening for dig, og i din optik er aktiviteter, der er helt nødvendige – helt over til, at du med en del aktiviteter også føler, at det er gode ting at gøre for netop dig. At det, du gør, er med til at forme den, du er, at det giver dig energi og mening at gøre det, du gør. Problemet er dog, at du gør mere, end du kan tåle.

Processen ud af stress er tre trin.

Trin, der ikke kan ændres i rækkefølge, og ingen af de tre trin kan springes over. Men tro mig, din hjerne vil gøre, hvad den kan for, at du springer direkte til løsningen, selv om du reelt ikke kender den, men blot gætter dig til den.

Det handler om de tre trin: Ro, Refleksion og Forandring.

Først skal du skabe ro, både mentalt og fysisk. Dernæst skal du reflektere, når roen over dage har indfundet sig. Du skal reflektere over, hvad det er, hvorfor det er, og hvordan det kan ændres – det, som er årsagen til din stress. Til sidst gennemfører du de relevante forandringer i dit liv. Det er her, din vilje til at ville kommer ind, den er selve ilten i processen.

Der er to faktorer, du kan ændre på for at slippe fri af stressen: Du kan ændre på de vilkår/årsager, der skaber stressen, eller du kan ændre på din opfattelse/reaktion på de vilkår/årsager, der stresser dig.

Det er ikke let, men det kan ske, hvis du vil det.

Uanset, hvor meget hjælp du tilbydes og får, starter og slutter stress hos og med dig selv. Vil du være fri af stress, skal du ville det, og du skal ville foretage de nødvendige forandringer i dit liv, ellers lykkes det ikke, for gør du det, du altid har gjort, får du også det, du altid har fået.

Du har forskellige veje at gå, men du skal, uanset hvilken vej du vælger, have konkrete redskaber og værktøjer at arbejde med, for at det lykkes. De redskaber, finder du fx i stresscoachingforløb eller psykologsamtaler, hvis psykologen vel og mærke er uddannet til at stress-coache, eller du kan skaffe dig viden gennem bøger, som giver dig konkrete værktøjer. Min erfaring gennem mange år med stressramte er, at der er brug for en samtalepartner i processen, for at det lykkes, både i nuet og i fremtiden.

Du kan læse mere i bøgerne:

”Bogen om vores stress” og ”Vejen uden om vores stress”.

Information om stresscoaching finder du her

0   kommentarer

    Der er endnu ingen kommentarer

Kommenter

Kontor

Strandbakken 10,
3600 Frederikssund
Telefon:
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |