Symptomer på stress

Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden

Har jeg stress, hvad skal jeg gøre?

Symptomer på stress kommer ikke for fuld kraft fra det ene øjeblik til det andet, de kommer gradvist over tid. Vi bliver derfor ofte vant til dem og accepterer dem i starten som ”det er vel ok – jeg har også pres på lige nu”.

Kan stress måles og giver det værdi og måle det ?

Ja! Det er ok med pres på, det kommer vi aldrig til at undgå, men mærk efter i kroppen. Den fortæller dig, når det er for meget.

Stressbakken001

Stress udvikler sig over tid, derfor taler vi om stress-bakken og de forskellige faser og grader. Som du kan se, er der fire grader ned af bakken før vi rammer bunden.

Få hjælp til at komme op igen. Som med alt andet er stress lettere at bære, når man får hjælp til at løfte opgaven.

Kroppen accepterer ikke stress i længden.

Den vil gradvist sende flere og kraftigere signaler om, at ”det her er ikke OK – det skal stoppe”.

Du skal derfor lytte til din krop - det er mange signaler, kroppen sender til dig og på mange fronter.

De mest almindelige stress signaler, du skal kende

Hjernen:

Irritation, aggression, manglende overblik, dårligt humør, ingen humor, svimmelhed, lydfølsomhed, hovedpine, anspændthed, hukommelsessvigt, indre modstand mod at lave ting, koncentrationssvigt, lettere til tårer, manglende erkendelse af stress, mere glemsom og fraværende, ændret social adfærd, sover dårligt om natten, tab af overblik i simple ting, tavs og indadvendt, tænker hele tiden.

Stress kan mærkes i kroppen og giver smerter 

Kroppen:

”Kolde fødder”, ”sommerfugle i maven”, bliver bleg, blødningsforstyrrelser (kvinder), eksem, fordøjelses- og maveproblemer, forhøjet hvilepuls 80+, forværring af sygdom, knugen i brystet, kortvarige muskelspændinger, smerter i nakken og mellem skuldrene, kortvarig åndenød, kvalme, midlertidig hjertebanken, sved fx i håndfladerne, tics, hyppig tisse- og afføringstrang, træthed, tørhed i munden, uforklarlige smerter, uro/dirren i kroppen, ændret vejrtrækning, øget forbrug af stimuli.

Stress er ikke nødvendigvis en livskrise

At rammes af et stresskollaps er voldsomt, og reaktionerne følger ofte reaktionen på et krisetraume, læs mere her om vores reaktion på kriser

Når du rammes af stress

- er det et udtryk for, at du over længere tid – bevidst eller ubevidst har registreret en eller flere trusler og/eller farer, som i din underbevidsthed er blevet opfattet som grundlæggende trusler mod dig som menneske – i dag sjældent mod dit liv, men oftest mod din velfærd og trivsel, dine drømme og værdier.

Stress symptomer sniger sig ind på dig

Ikke alle stressramte oplever alle stresssignaler

Men mønstret er almindeligvis, at få signaler bliver til mange, svage signaler bliver til kraftige, og signaler nu og da bliver til daglige signaler – over tid og ofte over mange måneder.

Det er vigtigt at huske og forstå, at alle ovenstående symptomer også kan skyldes andre tilstande og altid bør undersøges af en læge.

Af Steen Thomsen

Kontor

Strandbakken 10,
3600 Frederikssund
Telefon:
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |